Narrativ Ledelsespraksis
Med det vi kalder Narrativ Ledelsespraksis er vores ønske, at trække nogle af de ideer om samtaleteknik som især Michael White fra Australien har udviklet ind i ledelsesarbejdet. Michael White udviklede det han kaldte for "samtalekort", en slags landkort til brug i samtalernes landskaber. Og han var optaget af de fortællinger, som vi mennesker hele tide gør brug af i vores dagelige handlinger, og hvordan han med disse kort kunne opdage og udvikle nye landskaber for den enkelte person.
Dette bliver relevant for lederen, fordi ledelse kommer til at handle om at bruge de narrative kort til at guide medarbejderen, så medarbejderen kan overkomme hverdagens vanskeligheder i den dagligdags opgaveløsing. Coaching er oppe i tiden som en metafor for den måde en samtalepartner eller en leder indgår i forskellige former for samtaler med enten en kunde eller en medarbejder. Metaforen er hentet fra sportens verden, og med den følger ideer om at udstikke mål og delmål, løbe efter dem og opnå resultater – eller måske at blive en fiasko, køre træt, få stress, etc. Populærudgaven af coaching henter endvidere inspiration fra den individ-orienterede psykologi, som forkynder at ledelse og coaching handler om at udfolde individets fulde potentiale, og at motivation, foretagsomhed, energi, og succes kommer ”indefra”. Pointen er, at det den ordinære coaching forsøger at opelske - individets selvrealisering – skaber fundamentet for det modsatte: fiaskofølelse, isolation og mindreværd.
Narrativ ledelsespraksis går en anden vej: At invitere og berige de fortællinger den enkelte eller grupper kan fortælle om sig selv, som åbner for andre handlemuligheder og selvforståelser, end de mere problematiske og hæmmende konklusioner medarbejderen/klienten har med sig. Lederens rolle bliver derfor, at stille de spørgsmål som gør, at medarbejderen eller coachee: